Kort svar
Netbalancering er det arbejde, der holder elforbrug og elproduktion lige store, så frekvensen i elnettet bliver ved med at ligge omkring 50 Hz. Energinet køber reserver, kaldet systemydelser, og betaler anlæg for at skrue op eller ned med kort varsel. Et enkelt husbatteri er for lille til at byde ind alene, men mindre enheder kan samles i en portefølje hos en aggregator.
Kan batteriet i huset gøre nytte for elnettet, når det ikke er i brug derhjemme? Her gennemgår vi, hvad netbalancering er, hvilke produkter Energinet køber, hvilke krav der stilles, og hvad der reelt skal til, før et batteri i en privat bolig kan indgå.
Hvad er netbalancering?
Netbalancering er at holde elforbrug og elproduktion lige store hele døgnet. Energinet skriver, at balancen stabiliserer frekvensen i elsystemet omkring 50 Hz og bidrager til forsyningssikkerheden. Bliver der brugt mere strøm, end der produceres, falder frekvensen, og bliver der produceret for meget, stiger den.
Til det køber Energinet reserver, som kaldes systemydelser. Energinet betaler virksomheder og anlæg for at skrue op eller ned for produktion eller forbrug, enten inden for få sekunder eller over længere tid. Energinet kalder selv systemydelserne for elsystemets forsikring, så der altid er kapacitet klar, hvis frekvensen afviger fra 50 Hz.
Hvilke systemydelser køber Energinet?
Der findes seks systemydelsesprodukter i Danmark, og de er ikke de samme i vest og øst. Vestdanmark, altså Jylland og Fyn, hænger sammen med det kontinentaleuropæiske elnet og bruger FCR, aFRR og mFRR. Østdanmark, altså Sjælland og Bornholm, hænger sammen med det nordiske elnet og bruger FFR, FCR-N, FCR-D, aFRR og mFRR. Kort fortalt:
- FCR er den primære reserve i Vestdanmark. Den leveres ved frekvensafvigelser op til 200 mHz fra 50 Hz, normalt området 49,8 til 50,2 Hz. Halvdelen skal være leveret inden 15 sekunder og resten inden 30 sekunder.
- FCR-N i Østdanmark holder frekvensen tæt på 50 Hz i normal drift og købes som ét symmetrisk produkt, hvor op- og nedregulering handles samlet.
- FCR-D i Østdanmark tager de store spring. Op-produktet går i gang automatisk, når frekvensen falder til under 49,9 Hz, og ned-produktet ved 50,1 Hz. Responsen skal komme inden for 2,5 sekunder, og 86 procent af den skal være leveret inden for 7,5 sekunder.
- FFR i Østdanmark er den hurtigste. Den aktiveres ved 49,7, 49,6 eller 49,5 Hz, som leverandøren selv vælger, med en maksimal aktiveringstid på henholdsvis 1,3, 1,0 og 0,7 sekunder.
- aFRR bruges, efter at de hurtige reserver har stabiliseret frekvensen, og bringer den tilbage til 50,00 Hz. Den styres af et signal fra Energinet, ikke af leverandørens egen måling.
- mFRR aktiveres manuelt af Energinets kontrolcenter og skal være fuldt leveret 12,5 minutter efter aktivering.
De hurtige produkter kører automatisk: leverandøren måler selv frekvensen i elnettet og reagerer efter reglerne uden at få besked fra Energinet. Alle produkterne handles på hvert sit kapacitetsmarked, hvor man betales for at stå til rådighed, og for aFRR og mFRR findes der desuden særskilte markeder for selve aktiveringen.
Kan et husbatteri være med til netbalancering?
Et enkelt husbatteri er for lille til at byde ind på markederne alene. Energinets mindste bud er 0,1 MW for FCR-N og FCR-D i Østdanmark, 0,3 MW for FFR og 1 MW for FCR i Vestdanmark, aFRR og mFRR. Et batteri i et parcelhus måles i kilowatt, ikke i megawatt.
Vejen ind går derfor gennem en portefølje. Energinet beskriver aggregerede porteføljer som flere mindre anlæg, der samles, så den samlede kapacitet bliver stor nok til markederne, og nævner batterilagringssystemer som en af de typer anlæg, en portefølje kan bestå af. En teknologisk ensartet portefølje skal bestå af mindst 10 teknisk ens enheder, der styres samlet, og Energinet giver elbiler, solceller på tage, varmepumper og forbrug som eksempler. Listen er ikke udtømmende.
Her er det vigtigt at være præcis: Energinet nævner batterier og batterilagringssystemer, men ingen af Energinets sider, vi har læst, nævner husbatterier i private boliger specifikt. At batterier kan indgå i en portefølje, er altså belagt. At netop dit husbatteri kan, afhænger af den aggregator, du eventuelt laver en aftale med.
Energinet regner batterier som enheder med begrænset energilager, hvad de kalder LER-enheder. En enhed er en LER-enhed, hvis den ikke kan levere fuldt i 2 timer i hver retning på FCR, FCR-D og FCR-N, 4 timer på aFRR eller 8 timer på mFRR. LER-enheder skal have en energistyring, så de kan levere effekten og energien, når der er brug for det. Hvad kapacitet og effekt betyder for et batteri, forklarer vi i guiden om hvordan et batteri til solceller virker.
Hvad kræver det at levere systemydelser?
Det kræver en aftale og en godkendelse. Energinet skriver, at alle, der vil levere systemydelser, skal samarbejde med en balanceansvarlig aktør eller en leverandør af systemydelser uden energileverance, eller selv søge om rollen. En balanceansvarlig har adgang til alle markeder, mens en leverandør uden energileverance kun har adgang til FCR, FFR og FCR-D.
Dertil kommer de tekniske krav:
- Anlægget skal være tilsluttet elnettet.
- Alle anlæg og systemer, der vil levere systemydelser, skal prækvalificeres, altså testes og godkendes af Energinet.
- Prækvalifikationen begynder med, at leverandøren orienterer det lokale netselskab, før der aftales test med Energinet. Først når godkendelsen er udstedt, må man deltage på markederne.
- Ved godkendelsen sættes et loft for, hvor meget kapacitet enheden eller porteføljen må byde ind med.
- Styres enhederne ikke centralt, skal de kunne dokumentere baseline og 3 måneders sammenhængende prognose.
Leverancen skal desuden være fysisk. Energinet skriver som eksempel, at et batteri ikke må lade op ved at skabe en ubalance i balancemarkedet for bagefter at levere opregulering ved at aflade. En godkendelse til systemydelser erstatter heller ikke nettilslutningsaftaler eller andre nødvendige godkendelser.
Hvad er en uafhængig aggregator?
En uafhængig aggregator er en leverandør af balanceringstjenester, som ikke selv påtager sig balanceansvaret for den energi, der bliver leveret eller aftaget. Rollen som leverandør af balanceringstjenester kan ifølge Energinet udfyldes af enten en balanceansvarlig eller en uafhængig aggregator.
Rammerne er på plads: Forsyningstilsynet godkendte Energinets metoder for uafhængige aggregatorer 1. oktober 2024, og løsningen skal implementeres i DataHub 3.0. Energinet forventer, at uafhængige aggregatorer er i drift i 1. kvartal 2027. Indtil da går aggregering gennem en balanceansvarlig eller en leverandør af systemydelser uden energileverance.
Hvad betyder det for dit eget batteri?
For dig derhjemme betyder det, at batteriets første opgave er dit eget forbrug: at gemme solstrøm om dagen og bruge den om aftenen. Vil du senere have batteriet med i en portefølje, er det aggregatoren, der står for aftalen med Energinet, prækvalifikationen og styringen af batteriet.
Det stiller krav til anlægget: det skal være tilsluttet elnettet efter reglerne, og det skal kunne styres. Har du solceller og overvejer batteri, er det derfor en god idé at få anlægget sat rigtigt op fra starten. Du kan sammensætte batteri og inverter i batterikonfiguratoren og se batterierne på siden om batteri til solceller.
Det kan Zolenergi gøre med dit batteri
Zolenergi sælger og monterer batteriet som autoriseret elinstallatør. Vi byder ikke selv ind på Energinets markeder. Med et PowerSite, altså et Fronius-anlæg med FrekvenZ' styring, indgår batteriet i en portefølje hos FrekvenZ, som er aggregator, og du får betaling for den kapacitet, du stiller til rådighed. Hvad det kræver, står på siden om netbalancering.
Vil du vide, hvad der kan lade sig gøre på din adresse med den inverter, du har nu, så skriv til os med mærke og model. Vi er autoriseret elinstallatørvirksomhed og kører ud i hele landet.
