Europæiske eller kinesiske invertere: hvad betyder det i praksis?

Diskussionen om kinesiske invertere fylder, og den bliver ofte ført med store ord til begge sider. Her er, hvad der er dokumenteret, og hvad der ikke er.

Lovligt eller ej: det er positivlisten, der bestemmer

I Danmark skal en inverter opfylde de tekniske krav for at blive tilsluttet distributionsnettet. Green Power Denmark vurderer på netselskabernes vegne, om en enhed lever op til kravene, og fører positivlisterne over dem, der gør. Står modellen på listen, skal du som anlægsejer som udgangspunkt ikke selv dokumentere kravene.

Deye, Huawei, Sungrow og GoodWe står alle på listen, og det gør Fronius og Kostal også. Et kinesisk mærke er altså ikke ulovligt eller ugodkendt her i landet, og den påstand skal du ikke købe fra nogen sælger.

To ting skal du selv tjekke. Det er den enkelte modelbetegnelse, der står på listen, ikke mærket, så spørg efter den præcise model i dit tilbud. Og optagelsen er ifølge Green Power Denmark vejledende og ikke en formel godkendelse, så netselskabet kan stadig bede om dokumentation i en konkret sag.

Garantien: de europæiske giver længst, men læs vilkårene

Det er ikke så enkelt som europæisk mod kinesisk. Huawei giver 10 år i Europa, og det er det samme som Fronius og Kostal. Deye giver 5.

• Fronius: i alt 10 år på invertere under 50 kW, hvis den registreres inden 30 måneder. Kan købes op til 15 år.
• Kostal: 10 år, hvor installatøren aktiverer de første 5 år gratis, og år 6 til 10 er en reservedelsgaranti.
• Huawei: 10 år i Europa. Perioden begynder ved salg gennem distributør 180 dage efter afsendelse fra Huawei, ikke ved installationen.
• Deye: 5 år fra installationen og højst 5,5 år fra fabriksleverancen. Tilbehør 2 år.

Det, der adskiller dem, er ikke kun antallet af år, men hvad garantien indeholder. Huawei skriver, at service på stedet ikke er inkluderet, og at den defekte del skal returneres inden 15 arbejdsdage. Deye skriver, at kunden skifter enheden, og at de ikke leverer installation eller idriftsættelse for anlæg under 500 kW.

Reservedele og afstand

En inverter holder ikke evigt. Energistyrelsen regner i sit teknologikatalog med, at den skal skiftes cirka hvert 15. år, og det er beskrevet i vores artikel om hvor længe en inverter holder.

Det betyder, at du på et tidspunkt får brug for enten en reparation eller en ny. Og dér er afstanden til producenten pludselig konkret. Deyes egen oversigt over servicecentre har 17 adresser i verden, og ingen af dem ligger i Norden. Huaweis danske supportside angiver Europa og Storbritannien som lokale kontakter og ingen dansk adresse.

Green Power Denmark skriver i sin vejledning, at den primære årsag til, at enheder bliver fjernet fra positivlisterne igen, er, at det ikke længere er muligt at få kontakt til fabrikanten. Det er ikke en påstand fra en forhandler. Det er myndighedernes egen erfaring med, hvad der sker med produkter, når der er langt til producenten.

Sikkerhed: hvad er dokumenteret, og hvad er det ikke?

Her er det værd at holde tungen lige i munden, for der bliver sagt meget, som ikke kan belægges.

Det er dokumenteret, at EU arbejder med spørgsmålet. Europa-Kommissionen pegede i sin sikkerhedsdoktrin fra december 2025 på afhængigheden af kinesiske invertere som en risiko, og omkring 80 procent af Europas solcelleanlæg bruger dem. I januar 2026 foreslog Kommissionen en ramme med en liste over højrisikoleverandører, hvor invertere blev nævnt direkte, og fra 2026 er der lagt begrænsninger på EU-midler til projekter med invertere fra højrisikoleverandører. Litauen har som det første EU-land forbudt kinesiske producenter fjernadgang til anlæg over 100 kW.

Det er også dokumenteret, at der har været konkrete fejl. Sikkerhedsfirmaet Bitdefender fandt i 2024 huller i overvågningsplatformen Solarman og i Deye Cloud, som gjorde det muligt at ændre inverterindstillinger udefra. Begge blev lukket. Den tjekkiske cybersikkerhedsmyndighed advarede i 2025 mod produkter, der sender data til eller fjernstyres fra Kina, og nævnte solcelleinvertere blandt eksemplerne.

Det er derimod ikke dokumenteret, at husstandsinvertere bliver misbrugt. Det amerikanske energiministerium undersøgte omkring 30 kinesiske invertere og fandt ingen entydige beviser på skjulte, ondsindede funktioner. Der findes heller ingen danske eller europæiske regler, der stiller krav til cybersikkerhed i selve inverteren, og den danske NIS2-lovgivning retter sig mod elselskaber og store aktører, ikke mod husstandsanlæg.

Sagen handler altså om afhængighed og om, hvem der kan nå ind i anlægget udefra. Den handler ikke om en kendt skandale, og du skal ikke vælge inverter ud fra frygt.

Fire spørgsmål, du selv kan stille

• Står den præcise model i mit tilbud på positivlisten?
• Hvor mange års garanti, og hvornår begynder den at løbe?
• Hvem skifter enheden, hvis den går i stykker, og hvem betaler for arbejdet?
• Hvor længe leverer producenten sikkerhedsopdateringer til inverteren?

De fire spørgsmål kan besvares af enhver seriøs leverandør, uanset hvor inverteren er lavet. Får du ikke svar, er det i sig selv et svar.

Hvad vi selv har valgt

Vi sælger Fronius og Kostal. Grunden er ikke, at kinesisk teknik ikke virker, for det gør den. Grunden er, at vi selv skal reparere anlæggene bagefter, og at vi vil kunne skaffe en del og sætte et anlæg i gang igen uden at sende noget ud af landet.

Du kan læse mere om, hvad vi lægger vægt på hos producenterne, se vores invertere, eller sammenligne direkte i vores artikler om Fronius eller Deye og Fronius eller Huawei.